Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Skoletjenesten

Formålet med skoletjenesten i Frederikssund provsti er at fremme og udvikle samarbejdet mellem folkekirken og skolerne.

Ved hjælp af tværfaglige projektforløb og fællesarrangementer styrkes kontakten mellem skolerne og de lokale kirker. Vi vil forsøge at give eleverne kendskab til centrale bibelske fortællinger, de etiske spørgsmål, der knytter sig til dem, samt den geografiske virkelighed historierne nævner.

Skoletjenesten afholder kurser for skolernes lærere og kirkernes præster samt sognemedhjælpere. Endvidere kan skoletjenesten etablere og virke som idébank for kristendomsfaget i skolen.

Arbejdet foregår på folkeskolernes præmisser og er målrettet mod alle elever, uanset kulturel eller religiøs baggrund. Folkekirkens skoletjeneste giver eleverne mulighed for at blive bevidste om den kristne kulturbaggrund, der er en vigtig del af det danske samfund.

Skoletjenesten er medlem af landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skolekirkesamabejder.