Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

Du er her: 

Juniorkonfirmand - efterår 2020

Start: 10. september fra kl. 15.00 - 16.30 i Kingos Minde, Strandstræde 4. Herefter hver torsdag - i alt 8 gange.

 

 

Så er der et nyt forløb klar for elever som går i 3. og 4. klasse.   

Pga. Corona blev vi desværre nødt til at aflyse undervisningen i foråret.

Forløbet vil denne gang ligge i efteråret 2020.                                                   

Børnene vil få et grundlæggende kendskab til kirke og kristendom gennem historier, leg, musik og billedkunstfaglige aktiviteter. Undervisningen er tilpasset børnenes alder samt læringsniveauer og lægger op til spørgsmål og undren. Målet er, at børnene har det sjovt og via deres sanser får lov til at udfolde sig filosofisk og kreativt. Noget af undervisningen vil foregå i kirkerummet, hvor rummet åbner op for gode og nysgerrige spørgsmål om de ting, som børnene oplever og ser.

I kirken vil vi også synge sammen og tale om, hvad der sker til gudstjenesten, fx om de store mærkedage som dåb, bryllup og begravelse.

Børnene vil høre historier om bl.a. Adam og Eva, Noas ark, den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn. Desuden får de viden om Jesus´ fødsel, død og opstandelse, og får kendskab til hvorfor vi fejrer påske, pinse og jul. 

Undervisningen er frivillig og ikke nødvendig for at blive konfirmeret.

Alle børn i aldersgruppen kan deltage, uanset om de er døbt eller ej.

Undervisningen vil ligge på følgende 8 torsdage:

10/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, og 5/11 fra 15.00 – 16.30.

 

Tilmeldingen kan ske til : susja@km.dk

mobil: 61108149.

 

 

 

 

 

 

Del dette: