Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Slangerup Kirkes nye organist hedder Ole Finnesen

Ole starter 1. november. Han skriver her lidt om sig selv.

 


Jeg hedder Ole Finnesen, og er 51 år gammel. Jeg har været ansat i folkekirken som organist siden jeg var 17 år gammel og har altid holdt af at spille musik. 

I de sidste 17 år har jeg været organist ved Tingbjerg kirke, et område med mange spændende udfordringer, ikke mindst for organisten. 

Der har været mange musikalske opgaver at varetage og ikke mindst mødet med andre mennesker har betydet en del for mig.

Nu er tiden så kommet til at prøve noget nyt. Jeg er bosat i Ølstykke hvor jeg på afstand har ”holdt øje” med Slangerup kirke, samt besøgt kirken som organistvikar. Da menighedsrådet i august valgte mig som den nye organist, blev jeg meget glad.

Jeg glæder mig til at møde folk fra byen og sætte gang i forskellige musikalske tiltag i den gamle flotte kirke. Kom gerne forbi kirken og få en snak med den nye organist.
”Jeg ser frem til at møde jer alle sammen!" 

Du kan høre Ole Finnesen give koncert i Jørlunde kirke lørdag den 24. oktober

Orgel koncert med Ole Finnesen

Del dette: