Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Fra trækapel til arkitektonisk mesterværk

 

Kristendommen kommer til Slangerup  

Den første Skt. Mikaels Kirke i Slangerup var efter al sandsynlighed et kapel i træ opført på kongsgården, der lå på nordbredden af Græse Å lidt vest for den nuværende Brobæksgade. Det kan måske dateres til midten af 800-tallet, og med en vis sandsynlighed til tiden omkring år 826, hvor kong Horik 1. havde givet missionsmunken, Ansgar, fra ærkebispesædet i Hamborg tilladelse til at rejse igennem hans riger og lande. Alternativt kan det dateres til senest Ansgars anden gennemrejse i 848.  

 

I årene omkring 1050 må kapellet være blevet flyttet udenfor den kongelige befæstning og til selve handelspladsen og vikingetidsbyen, Slangerup. Som det kendes fra tidens andre kirkebyggerier fx Hørning og i Norge, har der været tale om lille stavkirke i træ. Navnet, Skt. Mikaels Kirke, kan kun have fulgt med fra kongsgården, eftersom denne ærkeengel altid kun er knyttet til magtcentre.  

 

Træbygninger forgår, byer består og tidligt i 1090'erne påbegyndtes en større og for den tid meget kostbar teglstenskirke på den 55 meter høje bakke, hvor den nuværende kirke ligger. Navnet fulgte med, så denne ny, og for den tid meget kostbare, teglstenskirke skulle således afløse byens første, brugte kirke i træ. En omfattende velstand baseret på kombinationen af kongsgård og handel slog for alvor igennem. Slangerup har på daværende tidspunkt været en af Danmarks største og vigtigste handelsbyer. Arkæologerne har også i store træk fastlagt byens geografiske udstrækning, og den kunne sammenlignes med bl.a. Hedeby, Århus og Køge.   

 

   

Fra middelalder til renæssance

I takt med byens vækst, blev kirken udvidet og ombygget i flere omgange, så den altid passede til de aktuelle behov. Den 13. november 1411 ved vi med sikkerhed, at kirken blev genindviet efter en større reparation og opførelsen af et helt nyt tårn. Bygningsarkæologisk er der nogen usikkerhed om, hvad der efterfølgende skete; men bygningsarkæologiske undersøgelser tyder på, at kirken allerede i 1420'erne igen blev udvidet og ombygget, så byen herefter havde en stor købstadskirke placeret i centrum.  

 

I sidste halvdel af 1500-tallet opstod en meget alvorlig konflikt mellem borgmestre og rådmænd i Slangerup og kong Frederik 2. Konflikten varede i 15 år. Reelt var det byen, der gik af med sejren; men byens borgmestre og rådmænd ville alligevel gerne give sig selv en slags livsforsikring for at undgå en eventuel ny konflikt med kongen. De valgte derfor at bygge kirken fuldstændig om og nu i europæisk format og størrelse. I virkeligheden kan hele projektet billedligt talt sammenlignes med et moderne investeringsprospekt, hvilket var ganske i samtidens merkantilistiske ånd og kendt overalt i bl.a. Italien og Nederlandene (Holland). Projektet var meget stort og meget kostbart, så ikke alt gik lige efter planerne. Det lykkedes imidlertid at gennemføre det meste af det enorme kirkebyggeri. I 1588 blev Skt. Mikaels Kirke i Slangerup så endnu en gang kongeligt genindviet og med et stort opbud af udenlandske købmænd tilstede.  

 

Til genindvielsen skulle Frederik 2. og hans dronning Sophie af Mecklenburg have været til stede; men kongen døde på Antvorskov Kloster den 4. april 1588 – sandsynligvis af alkoholskadet skrumpelever. Derfor blev det hans kun 11-årige søn, Christian 4., som blev tvunget til Slangerup for at genindvi kirken. I Christian 4.'s 59 år lange regeringstid ønskede han aldrig nogensinde sidenhen at komme tilbage til Slangerup. Den påtvungne oplevelse for den unge konge må have ualmindelig ubehagelig!

 

    

 Skt. Mikaels kirke i Slangerup som svensk kongekirke 

Efter anbefaling af den svenske rigsmarsk, Bengt Oxenstierna, valgte den svenske kong Carl 10. Gustav at benytte kirken i flere perioder under de såkaldte ”svenskekrige” 1657-60 at benytte kirken som kongekirke. Inspireret af denne moderne katedral i Slangerup med det helt usædvanlige lys fra 13 kæmpemæssige vinduer, havde han siden planer om at bygge Riddarholmskyrkan i Stockholm om i samme stil. Dette blev dog aldrig til noget, da krigene mod Danmark havde drænet de svenske finanser fuldstændig, og gælden til bankerne i Nederlandene (Holland) var bundløs.  

 

De svenske officerer behandlede Slangerup Kirke, Skt. Mikaels, som var det deres egen kirke. Intet blev ødelagt, intet blev taget med som del af krigsbyttet ved fredsafslutningen. Givetvis hjalp det også, at borgerskabet i Slangerup rent faktisk havde troet på svensk sejr, så de havde investeret alt hvad de ejede og havde kunnet låne i netop det svenske felttog.  

      

Fra fortid til nutid 

Bygningsmæssigt har Skt. Mikaels Kirke i Slangerup vist sig at være noget nær tidløs, da den som den eneste af vore store danske købstadskirker ikke siden genindvielsen i 1588 hverken har fået bygget til, er blevet ombygget, har fået revet noget ned eller i det hele taget er blevet ændret. Den er stadig lige funktionel til sit formål, den er uden større bygningsskader, den opfattes klassisk i sit ydre, og arkitektonisk er den af europæisk format – en virkelig sjældenhed i Danmark.

 

 

 

Find mere information om Slangerup kirke, Skt. Mikaels på Nationalmuseet.