Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Kristusfiguren Smertensmanden eller "Bekymringsmanden" ?

En næsten mandshøj træfigur, der forestiller Jesus siddende på en sten. Den står i dag i Slangerup Kirke, Skt. Mikaels, mod sydøst ved siden af alteret. Sammenlignende europæiske studier tyder på, at træskærerarbejdet er fra før 1475 og sandsynligvis fra 1420’erne.  

 

Figuren har været malt i meget stærke og naturalistiske farver; men er i dag ganske slidt. Begge figurens arme er knækket af ved skuldrene; den ene arm er dog bevaret. Den bevarede arm har en gang holdt en attribut, som fortalte beskueren præcis, hvilket af Biblens budskaber, figuren havde til ham. Vi kender desværre ikke attributten.  

 

Figuren er over tid blevet kaldt ”Smertensmanden”, fordi mange umiddelbart ser den lidende Jesus i figurens ansigtsudtryk. Dette er imidlertid næppe korrekt og slet ikke i 1400-tals sammenhæng. Derimod er det langt mere sandsynligt, at det er Mathæusevangeliet kapitel 6 vers 25-34, hvor Jesus taler om det at bekymre sig. Jesus bekymrer sig om os mennesker, så vi ikke behøver bekymre os, han påtager sig vore bekymringer. Dette budskab repræsenterer en moderne, europæiske fortolkning af figuren.  

 

Figuren kan have haft plads i et sidekapel til Slangerup Kirke, Skt. Mikaels; men umiddelbart forekommer figuren for stor til de relativt små sidekapeller, der har været i kirken frem til ombygningen i 1588. Bygningsarkæologerne har heller ikke kunnet dokumentere markante sidekapeller til kirkebygningen. Sammenholdt med figurens budskab, er det langt mere sandsynligt, at den er kommet fra byens kloster, Cisterciensernonneklosteret ”Vor Frue Kloster”, hvor figuren kan have stået i et af de mange sidekapeller mod nord i Skt. Nikolaj Kirke. Klosteret og kirken blev revet ned i 1555.  

 

Træfiguren undergår en bevarende restaurering i 2021.

 

Find mere information om Slangerup kirke, Skt. Mikaels på Nationalmuseet.