Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Thomas Johannes Hansen Kingo - Pastor ved Slangerup Kirke, Skt. Mikaels fra 1668 - 1677

 

Født i Slangerup 15/12 1634 som søn af tapetserer Hans Thomsen Kingo og Karen Sørensdatter. Han døde i Fraugde ved Odense den 14/10-1703. Kingos far kom fra Crail i Skotland, og ved ankomsten til Danmark-Norge som 2-årig måtte hans forældre fordanske alle deres skotske navne – fx efternavnet, Kinghorn, blev til Kingo. Moderen var ud af en gårdejerslægt Hansen fra Slangerup. Faderen var tapetserer, altså væver af tekstiler til gobeliner, tapeter, møbler og finere kjoler, et ganske vellønnet håndværk. Thomas Johannes Kingo var i øvrigt blandt de første børn, der blev døbt i Slangerup Kirkes, Skt. Mikaels, nuværende dåbsfad. Thomas Johannes Kingo begyndte i købstadens latinskole; men med sin indvandrerbaggrund gik det helt galt. Takket være en ukendt mæcen i byen blev han i 1650 sendt til Christian 4.'s ny latinskole i Hillerød, hvor fagene musik, sang, dans og dansk blev hans redning. Thomas Johannes Kingo kom på Københavns Universitet i 1654, hvorfra han i 1658 som den yngste kandidat i teologi nogensinde dimitterede som Cand.theol. Efter en mere end almindelig omtumlet ungdomstilværelse med druk og svenskekrige lykkedes det ham via gode forbindelser ved hoffet at opnå præstekald i sin hjemby, Slangerup, i 1668.

 

Thomas Johannes Kingos første hustru, Sille Blackenborg, som han havde tilegnet digtet: ”Chrysillis, mit Hjeertes Guld,” døde allerede året efter deres bryllup i 1670 i barselsseng. Den næste hustru, et pligtægteskab, var den lokale 13 år ældre præsteenke ved Slangerup Kirke, Skt. Mikaels. Thomas Kingos sidste hustru var kun 30 år gammel, da han som 60-årig i 1694 giftede sig med hende.

 

Thomas Johannes Kingo levede som barokken selv – farverigt & festligt, voldsomt & følsomt. Han havde en skarp mening om alt, han var en benhård arbejdsgiver hjemme på præstegården i Slangerup, han blandede sig i alt lokalt såvel som nationalt og internationalt. Blandt hans nære venner var Slangerups Borgmester, Hans Atke, og blandt hans nære fjender var halvsvogeren Jacob Worm, rektor ved byens latinskole. Thomas Johannes Kingo var også blandt den ny enevældes vigtigste politiske støtter, og i 1677 kvitterede Christian 5. efter opfordringer fra borgmester Hans Atke med at udnævne ham til biskop over Fyns Stift.

 

I sit testamente betænkte han Slangerup Kirke, Skt. Mikaels, med bl.a. en messinglysekrone, som han ønskede ophængt i koret, hvor han udmærket fra drengetiden kunne huske, hvor vanskeligt det var at læse i Luthers Katekismus i tællepråsenes skær. Desværre kunne lysekronen ikke hænge i koret; men fik en anden, central placering i kirken.

 

Thomas Johannes Kingo lever videre også i dag gennem sine stadig meget benyttede salmer; men måske i virkeligheden endnu mere, som den, der første gang systematiserede dansk retstavning og grammatik.

 

Find mere information om Slangerup kirke, Skt. Mikaels på Nationalmuseet.